VIVE – Viden til Velfærd

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Maiken Pontoppidan, Johanne Smith-Nielsen og Katrine Nøhr

Link til rapporten: Indsatser i forhold til fødselsdepression (https://www.vive.dk/media/pure/17003/6377310)

Baggrund

I 2018 blev det politisk besluttet at arbejde på en ny national strategi til systematisk opsporing og behandling af forældre med fødselsdepression. På finansloven blev der afsat 5 millioner kroner hvert år for perioden 2019-2022 til udarbejdelsen af denne nye strategi.

Rapporten ”Indsatser i forhold til fødselsdepression”, som er bestilt og finansieret af Sundhedsstyrelsen, skal danne det videnskabelige grundlag for strategien. Den er baseret på tre litteraturgennemgange indenfor følgende emner:

• Systematisk opsporing af fødselsdepression
• Behandling af fødselsdepression
• Afstigmatisering og aftabuisering af fødselsdepression

I rapporten er der inkluderet studier fra hele verdenen, og disse studier indeholder også interventioner, der ikke på nuværende tidspunkt anvendes i Danmark.

Nedenfor fremhæves et udpluk af de vigtigste resultater og pointer fra rapporten. Er du nysgerrig på de resterende resultater, finder du hele rapporten via linket øverst på siden.

Behandling af fødselsdepression

I rapporten er mange forskellige interventioner blevet undersøgt. Overordnet kan de opdeles i to kategorier:

• Farmakologiske interventioner (medicinsk behandling)
• Non-farmakologiske interventioner (fx samtaleterapi, fysisk aktivitet og uddannelse)

Farmakologisk behandling

Rapporten viser, at der er sparsom viden om effekten og bivirkningerne af antidepressiv medicin blandt forældre med en fødselsdepression. Der foreligger ikke mange studier på området, hvilket er problematisk, eftersom andelen af mødre der tager antidepressiv medicin i graviditeten og efter fødslen er stigende. Den manglende viden betyder ikke at antidepressiv medicin ikke virker, men at virkningen ikke er dokumenteret tilfredsstillende.

Non-farmakologisk behandling

I rapporten undersøger de mange forskellige non-farmakologiske interventioner, og finder resultater, der peger i forskellige retninger. De interventioner, der tyder på at have en positiv effekt i forhold til at forebygge og/eller behandle fødselsdepression i graviditeten og/eller efter fødslen, er blandt andet:

• Kognitiv adfærdsterapi
• Psykoterapi
• Forældreuddannelse
• Peer-support (support fra en med erfaring om fødselsdepression, men som ikke er professionel)
• Støttende telefonsamtaler

Opsummering

Ved de fleste behandlingsformer mangler der studier af høj kvalitet, som kan danne et evidensbaseret vidensgrundlag til anvendelse i praksis. Det står derfor i dag ikke klart, hvordan kommende og nye forældre med en fødselsdepression bedst hjælpes.

Der mangler især studier der undersøger effekten af interventionerne i graviditeten, og i rapporten gør de desuden opmærksom på, at der specielt mangler fokus på interventioner til fædre/partneren.

Afstigmatisering og aftabuisering af fødselsdepression

I rapporten undersøger de ligeledes det stigma og tabu der kan være forbundet med fødselsdepression, herunder hvilke konsekvenser det kan have, og hvordan det kan reduceres. Dette er vigtigt, da stigma og tabu er med til at besværliggøre opsporingen og behandlingen af forældre med mentale problemstillinger.

Der findes få studier, der undersøger indsatser og strategier der skal reducere stigmatisering og tabuisering i forhold til fødselsdepression, og der mangler derfor viden om hvordan det viser sig i samfundet, og hvad der kan gøres i praksis for at reducere det.

Nogle af hovedbudskaberne i rapporten er:

• Det største stigma og tabu ses hos fædre, yngre forældre samt etniske minoriteter
• Sundhedsprofessionelles kompetencer og hvordan de møder forældre med symptomer på en fødselsdepression, har stor betydning for om disse forældre føler sig stigmatiseret. Oplever de at blive stigmatiseret, er der risiko for at de ikke opsøger og får hjælp. Derfor er videreuddannelse af sundhedsprofessionelle en vigtig prioritering, både indenfor generel viden om fødselsdepression, opsporing og behandling, men også i forhold til deres kommunikative og relationelle kompetencer.

I forlængelse af dette er det også vigtigt, at den rette hjælp er let tilgængelig i sundhedsvæsnet, og at den kan tilpasses den enkeltes behov.