Acta Psychiatr Scand. 2020 Sep 11. doi: 10.1111/acps.13232
Johannsen BMW, Laursen TM, Hammer BH, Munk-Olsen T
Forskning har påvist en øget risiko for at udvikle kroniske, medicinske sygdomme blandt psykiatriske patienter. Denne øgede sygelighed har også vist sig at bidrage til den overdødelighed blandt psykiatriske patienter, der ligeledes er veldokumenteret.
En speciel gruppe af psykiatriske patienter udgøres af kvinder, der debuterer med varierende grader af psykiske lidelser i forbindelse med en barnefødsel. Selvom omkring 10% af alle mødre rammes, har der ikke tidligere været fokus på, hvordan det går denne selekterede gruppe psykiatriske patienter ift. efterfølgende sygelighed. Til trods for at langt størstedelen af patienterne behandles i almen praksis - og ikke i psykiatrien, har dødeligheden blandt disse mere milde-moderate fødselsrelaterede psykiatriske lidelser heller ikke tidligere været belyst.
Dermed havde dette studie til formål at undersøge risikoen for kroniske, medicinske sygdomme samt dødeligheden efter både mild-moderate episoder såvel som de mest alvorlige episoder af fødselsrelaterede psykiatriske lidelser.
Dette studie baseret på danske registerdata inkluderede 1.841.949 kvinder der blev fulgt i en periode på op mod 20 år. I løbet af denne periode debuterede 20.118 kvinder med en fødselsrelateret psykiatrisk lidelse. Blandt disse var der 15.852 kvinder med en mild-moderate fødselsrelateret psykiatrisk lidelse, defineret som indløsning af første recept på psykotropisk medicin (f.eks. antidepressiv medicin) indenfor 6 måneder efter en fødsel. Mens 2.265 kvinder debuterede med psykiatriske lidelse i en grad der krævede psykiatrisk behandling, enten ambulant eller ved indlæggelse indenfor 6 måneder efter en fødsel, og derfor blev defineret som de mest alvorlige episoder af fødselsrelateret psykiatrisk lidelse.
For begge grupper patienter med fødselsrelaterede psykiatriske lidelser – både de mild-moderate samt det mest alvorlige, fandt dette studie en overordnet øget risiko for senere hospitalskontakter grundet kroniske sygdomme sammenlignet med den kvindelige baggrundsbefolkning.
For kvinder med mild-moderate episoder af fødselsrelaterede psykiatriske lidelser var det specielt risikoen for hjerte-kar-sygdom, kroniske lungelidelser, samt sygdomme i nyrer eller mave-tarm systemet der var øget ca. 30%, mens risikoen for diabetes var øget 40% ift. baggrundsbefolkningen.
Blandt kvinder med de mest alvorlige fødselsrelaterede psykiatriske lidelser var risikoen for diabetes og hjerte-kar-sygdom øget 40%, mens risikoen for kroniske lungelidelser var 50% højere og risikoen for sygdomme i nyrer eller mave-tarmsystem var øget 80% sammenlignet med referencegruppen.
Den overordnede dødelighed blandt kvinder med mild-moderate fødselsrelaterede psykiatriske lidelser var ca. 40% højere end i den kvindelige baggrundsbefolkning. Opdeling på naturlige vs. unaturlige dødsårsager viste ligeledes, at begge dødsårsagskategorier var signifikant øget.
Dødeligheden for de mest alvorlige tilfælde af fødselsrelaterede psykiatriske lidelser blev med dette studie bekræftet til at være to gange højere end for den kvindelige baggrundbefolkning, dette var drevet primært af en høj overdødelighed af unaturlige dødsårsager, men ligesom for kvinder med mild-moderate fødselsrelaterede psykiatriske lidelser var dødeligheden af naturlige årsager øget ca. 40% ift. den kvindelige baggrundsbefolkning.
En fødselsrelateret psykisk sygdom øger risikoen for efterfølgende behandlingskrævende, fysiske sygdomme, samt øger dødeligheden af naturlige og unaturlige dødsårsager både blandt patienter med mild-moderate såvel som alvorlige episoder. Ud over behandling af den akutte psykiatriske lidelse i efterfødselsperioden, er det derfor ligeledes vigtigt for sundhedspersonale at have fokus patienternes langsigtede fysiske velbefindende og sundhed.