Nature Reviews Disease Primers: 2018 Apr 26;4:18022. doi: 10.1038/nrdp.2018.22
Meltzer-Brody S, Howard LM, Bergink V, Vigod S, Jones I, Munk-Olsen T, Honikman S,l Milgrom J
Graviditet og den efterfølgende barselsperiode er en livsomvæltende og sårbar periode for langt de fleste kvinder. Nogle kvinder vil opleve så store udfordringer, at de vil udvikle en mild, moderat eller svær psykisk lidelse i forbindelse med graviditet og/eller barsel. Denne artikel belyser særligt perioden efter fødslen, og de psykiske sygdomme der kan være forbundet hermed.
Fødselsrelaterede psykiske sygdomme dækker over flere psykiske diagnoser. Herunder findes bl.a. depression og angst som nogle af de hyppigste psykiske lidelser i forbindelse med graviditet og barsel. Dernæst findes også post-traumatisk stress sygdom (PTSD) og obsessiv-kompulsiv sygdom (OCD). Mest sjældent, og ofte langt mere alvorligt, ses fødselspsykoser. Fødselsrelaterede psykiske sygdomme skal ikke forveksles med den såkaldte og helt normale ”baby-blues”, hvor milde humørsvingninger og angstsymptomer kan optræde. Disse varer som oftest ved i op til 2 uger og stopper spontant og uden bivirkninger senere hen. Varer symptomerne derimod ved eller forværres, da vil man betragte dem som fødselsrelaterede psykiske sygdomme.
Depression og angst under graviditeten er de to største risikofaktorer for at udvikle en af de ovennævnte fødselsrelaterede psykiske sygdomme. Derudover kan tidligere begivenheder i kvindens liv samt manglende social støtte fra familie og venner nedsætte moderens evne til at skabe et stærkt mor-barn bånd og dermed øge risikoen for at udvikle fødselsrelateret psykisk sygdom. Den estimerede udbredelse af fødselsdepressioner er ca. 13% i høj-indkomstlande og ca. 20% i lav- og mellem-indkomstlande. Desuden er udbredelsen omkring 35%, hvis kvinden tidligere har haft en spiseforstyrrelse. Den procentvise andel af kvinder med fødselsrelateret angst er omkring 10%, og kan desuden være i følgeskab med betydeligt flere multisygdomme, såsom fødselsdepression, efterfødsels PTSD og spiseforstyrrelser.
Fødselspsykoser er sjældne og optræder ved omkring 1 ud af 1000 fødsler, men betragtes som en af de alvorligste psykiske sygdomme. Fødselspsykoser optræder inden for få dage efter fødslen og dækker over flere forskellige sygdomme, såsom manier, psykotiske depressioner og andre psykoser. Den største risiko for at udvikle en eller flere af disse sygdomme ses hos kvinder, der i forvejen er diagnosticeret med bipolar sygdom.
Selvmord er den altoverskyggende problemstilling, når det gælder fødselspsykoser. Selvom antallet af gennemførte selvmord hos nybagte mødre er lavere end hos alderssvarende kvinder uden børn, så er det et meget alvorligt problem, som kræver at kvinder diagnosticeret med fødselspsykoser bliver behandlet og fulgt og overvåget tæt under hele barselsperioden og også derefter.
Risikofaktorer er en samlet betegnelse for de forhold, som øger risikoen for, at personer udvikler eksempelvis en sygdom. Risikofaktorer kan være arvelige, biologiske, psykiske, miljømæssige og socialt betingede.
Nedenfor ses nogle af de mest betydningsfulde risikofaktorer for udviklingen af en fødselsrelateret psykisk sygdom.
Gennem de senere år er der kommet større opmærksomhed på at undersøge årsager til udvikling af fødselsrelateret psykisk sygdom. Det antages, at det skyldes et komplekst samspil mellem både psykologiske, sociale og biologiske faktorer, samt en effekt af genetisk og miljømæssig påvirkning.
Forebyggelse af fødselsrelateret psykisk sygdom skal gøre det muligt at reducere den negative psykiske og fysiske sygelighed samt de socioøkonomiske byrder forbundet med fødselsrelaterede psykiske sygdomme. Dette skal bl.a. gøres ved at videreudvikle allerede eksisterende screeningsprogrammer, men også ved at påbegynde screening af alle kvinder allerede i graviditeten, for at kunne finde frem til de kvinder, som er i risiko for udvikling af fødselsrelateret psykisk sygdom. Dernæst skal de kvinder, som er i højrisiko for udvikling af fødselsrelaterede psykisk sygdom, følges og moniteres tæt. Gevinsten af en optimal forebyggende indsats kan blive at reducere psykiske symptomer hos kvinden og støtte mor-barn relationen og dermed hjælpe til at sikre en normalfungerende gang i familien.
På baggrund af det store antal af fødselsrelaterede psykiske sygdomme, er screening for fødselsrelateret depression stort set blevet en fast del af de allerede fastlagte besøg gennem både graviditet og den efterfølgende barselsperiode. Dog er det fortsat meget svingende, hvor fyldestgørende screeningen er verden over. Behovet for et internationalt og enstemmigt redskab har derfor en afgørende betydning for, at kunne lave en tilstrækkelig screening, diagnose og igangsætte den rette behandling.