JAMA. 2010;303(19):1961-1969. doi:10.1001/jama.2010.605

Paulson JF, Bazemore SD

Introduktion

Denne artikel behandler en samlet og overordnet analyse (meta-analyse) af i alt 43 forskningsartikler i perioden mellem januar 1980 og oktober 2009. Alle artikler omhandler depressioner, som er blevet dokumenteret i tidsrummet mellem første trimester og inden for det første år efter fødslen. Målet med denne meta-analyse er, at beskrive hyppigheden og variationen i antallet af depressioner hos kommende fædre og nybagte fædre.

Der er lavet mange undersøgelser, der viser, at fødselsdepressioner hos moderen er hyppigt forekommende, og har en negativ indflydelse på familien og barnets udvikling. Derimod har der ikke været rettet samme fokus på fødselsdepressioner hos faderen.

Resultater af analysen

Resultaterne fra de 43 studier er baseret på 28004 fædre fra i alt 16 forskellige lande. Forfatterne til denne artikel har   gennemsøgt alle relevante databaser, samt afhandlinger og bøger som er produceret i perioden mellem januar 1980 og oktober 2009. Desuden har de gennemset referencelister i flere relevante artikler, som en metode til at identificere, hvilke artikler der skulle inkluderes i den samlede meta-analyse.

Følgende tre faktorer har en vigtig betydning i meta-analysen.

1. Der er stor variation i antallet af depressioner imellem de forskellige tidsperioder. Eksempelvis har perioden 3-6 måneder efter fødslen den højeste andel af fødselsdepressioner hos mænd (25,9%), og perioden 0-3 måneder efter fødslen har den laveste andel af fødselsdepressioner hos mænd (7,7%).
2. Geografisk oprindelsessted har betydning for variationen af depressioner hos fædrene. Eksempelvis har de amerikanske studier, som er inddraget i analysen den højeste andel af fødselsdepressioner (14,1%), hvorimod andre internationale studier viser et gennemsnit på 8,2%.
3. Endelig ses der en stor variation i antallet af fødselsdepressioner hos mænd, når man ser på hvilken metode, der er brugt til at identificere antallet af fødselsdepressioner. Interviewbaserede metoder har en lavere andel, 4,9%, hvorimod spørgeskemaer har en andel på 11%.

For kvinderne gør de ovenstående tre faktorer sig også gældende. Tidsperioden 3-6 måneder efter fødslen har den største andel af fødselsdepressioner, spørgeskemaer som målemetode har den højeste andel af depressioner, og endelig har USA ligeledes den højeste andel af fødselsdepressioner.

Et andet vigtigt område denne meta-analyse berører, er hvorvidt der findes en sammenhæng mellem faderens og moderens depressive symptomer. Meta-analysen dokumenterer en moderat sammenhæng mellem depression hos moderen og faderen. Dog er denne sammenhæng behæftet med flere usikkerheder, idet der blandt andet er anvendt forskellige målemetoder og afrapportering i de inkluderede studier.

Fremtidig forskning bør fokusere mere på forældrene som en samlet enhed, ligesom screening og opsporing af depression hos den ene forældre straks bør føre til skærpet opmærksomhed på den anden forælder. Ved at rette fokus på begge forældre er det muligt på et tidligere tidspunkt at identificere depressioner hos fædre og dermed minimere de potentielle følelses- adfærds- og udviklingsmæssige risici, der kan være forbundet hermed i forhold til barnet.

Konklusion

Et nævneværdigt antal kommende og nybagte fædre oplever at få en depression før eller efter fødslen. Derudover ses der et markant højere antal af fødselsdepressioner hos kommende og nybagte fædre i USA, sammenlignet med fædre andre steder i verden. Det kunne lede til en nærmere undersøgelse af, hvilke arbejdsgange der er tilknyttet i efterfødselsperioden for nybagte forældre i USA, for derefter at sammenligne dem med de arbejdsgange vi benytter os af i Danmark. Endeligt findes der en sammenhæng mellem moderens og faderens depression. Fremtidig forebyggelse og behandling af fødselsdepressioner bør rettes mod forældrene som et samlet hele, og ikke kun det enkelte individ.