Skizofreni

De præcise årsager til skizofreni er stadig mere eller mindre ukendte. Sygdommen påvirker opfattelse og tankeprocesser og rammer cirka et ud af 100 individer. Sygdommen medfører stor lidelse hos de ramte personer og deres pårørende. Skizofreni er desuden forbundet med en betydelig funktionsnedsættelse for individet og har store økonomiske omkostninger for samfundet.

Selvom de præcise årsager til skizofreni er ukendte, har forskere fundet adskillige faktorer, der er med til at øge risikoen for at udvikle sygdommen. Adgangen til de danske registre har givet mulighed for at belyse afgørende risikofaktorer, som kan forbindes med skizofreni og andre psykiske lidelser. Det gælder faktorer som psykisk sygdom i familien, at være født i et byområde, alder på faderen, infektioner, socioøkonomiske udfordringer, livstidsrisiko og mangel på D-vitamin som nyfødt. Forskere ved NCRR har også undersøgt de forskellige forhold, der kan forbindes med lidelsen skizofreni, for eksempel behandlingsresistent skizofreni, selvmord og overdødelighed samt farmakologisk behandling.

Forskere ved NCRR er i øjeblikket involveret i flere projekter, som undersøger den genetiske baggrund for skizofreni. I kraft af iPSYCH og i samarbejde med internationale kolleger har vi identificeret nogle af de genetiske varianter, der kan øge risikoen for udvikling af sygdommen. Denne forskning har kastet nyt lys over biologiske processer involveret i udviklingen af skizofreni og andre psykiske lidelser. Med tiden vil dette arbejde forhåbentlig få en afgørende forebyggende og klinisk betydning for behandling af patienter med psykisk sygdom.

Hvad angår årsager til skizofreni og andre alvorlige psykiske sygdomme, giver nye metoder i psykiatrisk forskning andre muligheder for at inddrage påvirkningen fra arv og miljø i studierne. Disse undersøgelser vil kunne drage stor fordel af iPSYCH2012 case-kohorte-populationen, der yderligere forbedrer muligheden for at kombinere genetiske, miljømæssige og fænotypiske data. Disse data giver forskerne nye værktøjer til at finde svar på, hvordan man bedre forudsiger debut og udvikling af skizofreni og andre alvorlige mentale lidelser.

  • I øjeblikket er NCRR involveret i projekter, der undersøger forskningsspørgsmål som:
  • Kan lavt neonatal D-vitamin niveau, der er forbundet med en øget risiko for udvikling af skizofreni, også være forbundet med en øget risiko for udviklingen af andre psykiske sygdomme?
  • Hvilken særlig genetisk arkitektur øger risikoen for skizofreni?
  • Hvordan er skizofreni forbundet med risikoen for fysiske sygdomme som fedme, diabetes og infektioner?
  • Kan vi identificere gener, der især er forbundet med risiko for udvikling af skizofreni, og kan vi identificere gener, der konkret forudsiger kronisk skizofreni?
  • Hvad er de genetiske ligheder mellem skizofreni og andre psykiske sygdomme som affektive lidelser, autisme og ADHD? Kan forskerne identificere et genetisk overlap mellem de forskellige psykiske lidelser?

For yderligere læsning

Pedersen CB et al. (2017) The iPSYCH2012 case-cohort sample: new directions for unravelling genetic and environmental architectures of severe mental disorders. Molecular Psychiatry: rdcu.be/zk9N

Wimberley, T., et al. (2016). "Predictors of treatment resistance in patients with schizophrenia: a population-based cohort study." Lancet Psychiatry: dx.doi.org/10.1016/S2215-0366(15)00575-1

Agerbo, E. et al. (2015) “Polygenic risk score, parental socioeconomic status, family history of psychiatric disorders, and the risk for schizophrenia: a Danish population-based study and meta-analysis.” JAMA Psychiatry: jamanetwork.com/journals/jamapsychiatry/fullarticle/2211892

McGrath, J. J., et al. (2014). "A comprehensive assessment of parental age and psychiatric disorders." JAMA Psychiatry: 10.1001/jamapsychiatry.2013.4081

Petersen, L., et al. (2011). "Paternal age at birth of first child and risk of schizophrenia." Am J Psychiatry: www.ncbi.nlm.nih.gov/m/pubmed/20952457/

McGrath, J. J., et al. (2010). "Neonatal vitamin D status and risk of schizophrenia: a population-based case-control study." Arch Gen Psychiatry: jamanetwork.com/journals/jamapsychiatry/fullarticle/210878

Dean, K., et al. (2010). "Full spectrum of psychiatric outcomes among offspring with parental history of mental disorder." Arch Gen Psychiatry: jamanetwork.com/journals/jamapsychiatry/fullarticle/210851

Pedersen, C. B. and P. B. Mortensen (2006). "Why factors rooted in the family may solely explain the urban-rural differences in schizophrenia risk estimates."Epidemiologia E Psichiatria Sociale: pdfs.semanticscholar.org/626d/1469257c61296972bffd307cb4f1809e2998.pdf.

Pedersen, C. B. (2006). "No evidence of time trends in the urban-rural differences in schizophrenia risk among five million people born in Denmark from 1910 to 1986." Psychol Med: doi.org/10.1017/S003329170500663X

Mortensen, P. B., et al. (1999). "Effects of family history and place and season of birth on the risk of schizophrenia." New England Journal of Medicine: www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJM199902253400803