Affektive lidelser består af en række psykiatriske sygdomme karakteriseret ved en unormal følelsesmæssig tilstand. Hovedtyper af affektive lidelser er depression, bipolar lidelse og angstlidelser. Affektive sygdomme kan være ødelæggende for det enkelte individ og har store sociale og økonomiske konsekvenser i form af for eksempel funktionelle udfordringer, funktionsnedsættelse, tabt arbejdsevne samt et øget behov for sundhedsydelser.
De forskellige danske registre udgør en bemærkelsesværdig ressource i den epidemiologiske forskning i affektive sygdomme, fordi de indeholder longitudinelle data, som dækker hele befolkningen i Danmark - herunder information om psykiatriske diagnoser, andre medicinske diagnoser, demografiske oplysninger, indkomst, arbejdsmarkedstilknytning og andre variabler.
Forskere ved NCRR studerer epidemiologien for affektive lidelser ved at analysere data fra de danske registre. De unikke data anvendes til at undersøge forskningsspørgsmål, der ville være vanskelige eller endda umulige at studere i de fleste andre populationer. Det gælder for eksempel informationer om de afgørende risikofaktorer, der er forbundet med udviklingen af en sjælden lidelse som bipolar lidelse eller forskellige forløb og udfald, som er forbundet med en mere almindelig psykisk lidelse som depression.
Adgang til komplette oplysninger fra store og repræsentative kohorter af personer med og uden affektive lidelser giver mulighed for at drage velunderbyggede konklusioner på baggrund af forskningens resultater. For eksempel har vi i en nylig undersøgelse dokumenteret, at patienter med en svær depression modtager behandling af meget forskellig varighed i det danske psykiatriske system, selvom de lider af samme diagnose. En anden undersøgelse af omkring en million danske børn påviste, hvordan mødres brug af antidepressiv medicin under graviditeten øger risikoen for, at deres børn blev diagnosticeret med en psykiatrisk sygdom senere i livet.
Affektive lidelser er arvelige i varierende grad, hvilket betyder, at en del af risikoen for depression eller bipolar lidelse kan tilskrives genetiske faktorer. Undersøgelser viser imidlertid også, at en stor del af variationen i befolkningen, når det gælder affektive lidelser, kan tilskrives miljømæssige faktorer. Det kan for eksempel være udfordringer tidligt i livet og socioøkonomisk status. Forskningen ved NCRR har fokus på at opnå en bedre forståelse af forholdet mellem gener, miljø og affektive lidelser i den danske befolkning, da dette samspil er afgørende for forståelsen af ætiologien for affektive lidelser. Det arbejde vil forhåbentlig styrke vores mulighed for at forudsige, forebygge og dermed forbedre behandlingen af de mennesker, der lider af en affektiv lidelse.
I øjeblikket er NCRR involveret i projekter, der undersøger forskningsspørgsmål som:
For yderligere læsning
Liu X., et al. (2017) ”Antidepressant use during pregnancy and psychiatric disorders in offspring: Danish nationwide register based cohort study.” British Medical Journal: https://doi.org/10.1136/bmj.j3668
Liu X, et al (2017) ”Depression and Anxiety in the Postpartum Period and Risk of Bipolar Disorder: A Danish Nationwide Register-Based Cohort Study.”J Clin Psychiatry: 10.4088/JCP.16m10970
Musliner, K. L., et al (2017) ”Vascular pathology and trajectories of late-life major depressive disorder in secondary psychiatric care.” The American Journal of Geriatric Psychiatry: https://doi.org/10.1016/j.jagp.2017.07.006
Musliner, K., et al. (2017) “Progression from unipolar depression to schizophrenia.” Acta Psychiatrica Scandinavica: 10.1111/acps.12663
Musliner, K. L., et al (2016) ”Heterogeneity in 10-year course trajectories of moderate to severe major depressive disorder: A Danish national register-based study” JAMA Psychiatry:10.1001/jamapsychiatry.20
Dahl, S. K., et al. (2016) “Early adversity and risk for moderate to severe unipolar depressive disorder in adolescence and adulthood: A register-based study of 978,647 individuals.” Journal of Affective Disorders: http://dx.doi.org/10.1016/j.jad.2017.03.014
Laursen, T. M., et al (2016) Mortality and life expectancy in persons with severe unipolar depression. Journal of Affective Disorders: 10.1016/j.jad.2015.12.067
Bergink, V., et al (2016) “Childhood adverse life events and parental psychopathology as risk factors for bipolar disorder.” Transl Psychiatry: 10.1038/tp.2016.201
Musliner, K., et al. (2015) Parental history of psychiatric diagnoses and unipolar depression: a Danish National Register-based cohort study. Psychological Medicine: 10.1017/S0033291715000744
Mortensen, P. B., et al. (2011). "Neonatal antibodies to infectious agents and risk of bipolar disorder: a population-based case-control study." Bipolar Disord:10.1111/j.1399-5618.2011.00962.x