AttentionDeficit/Hyperactivity Disorder (ADHD) er en meget udbredt udviklingsforstyrrelse. Faktisk er ADHD den mest almindelige psykiske lidelse hos børn. Lidelsen er blandt andet forbundet med alvorlige funktionsnedsættelser gennem det meste af livet og har mange forskellige negative udfald for individet.
Danske registre giver mulighed for prospektive, opfølgende studier af alle individer i Danmark uden frafald. Dette er særligt vigtigt, når man studerer ADHD, fordi denne sygdom typisk er forbundet med et højt frafald i opfølgende undersøgelser. Registerbaserede studier kan imidlertid give en opfølgning på hele 100 procent af den oprindelige måling, selv efter 30 år.
Forskere ved NCRR var de første til at dokumentere, at ADHD er forbundet med øget risiko for tidlig død. Desuden har NCRR bidraget til andre langsigtede og opfølgende undersøgelser, der har dokumenteret, at personer med en ADHD-diagnose også har øget risiko for at udvikle andre psykiske lidelser senere i livet, herunder stofmisbrug, affektive lidelser og psykose. Vi har også været med til at påvise, at børn med ADHD har øget risiko for personskade og skadestuebesøg, for at blive forældre som teenagere og begå kriminalitet i voksenalderen.
Forskere ved NCRR har gennemført de første undersøgelser, der omfatter store kohorter af kvinder, der lider af ADHD. Denne forskning har givet nye og vigtige informationer om kønsforskelle ved ADHD, som behandlingsmønstre, komorbiditet, andre karakteristika og langtidsprognoser. Endelig har forskerne ved NCRR foretaget studier, der har undersøgt forbindelser mellem ADHD og prænatal eksponering for astma-medicinering, moders autoimmune sygdomme og risikofaktorer i tidlig barndom som sociale udfordringer, feberkrampe og epilepsi.
Selvom den præcise ætologi for ADHD stadigvæk er ukendt, ved man, at både genetiske og miljømæssige risikofaktorer har afgørende betydning. I en meta-analyse af 20 tvillingstudier var arveligheden for ADHD for eksempel 75 procent. I øjeblikket er Danmark det eneste sted i verden, hvor det er muligt at udføre prospektive undersøgelser ved hjælp af landsdækkende data, herunder store kohorter af patienter med ADHD samt tilfældige kontroller, for hvem både genetiske og miljømæssige data er tilgængelige.
Forskerne ved NCRR har for nylig bidraget til et studie, der identificerede SNPs (genetiske varianter) i tolv positioner i genomet, som kunne forbindes specifikt med ADHD. Denne form for molekylærgenetiske data giver adgang til direkte målinger af arvelighed for ADHD, for eksempel ved såkaldt polygen risikoscore (PRS), der kan kombinere tusindvis af genetiske varianter. Forskere ved NCRR arbejder i øjeblikket på at kombinere PRS for ADHD med miljødata for at få mere viden om ætiologi og udfald af ADHD.
I øjeblikket er NCRR involveret i projekter, der undersøger forskningsspørgsmål som:
For yderligere læsning
Gundel LK, et al (2017) “Longitudinal association between mental disorders in childhood and subsequent depression - a nationwide prospective cohort study. J. Affect. Disord: https://doi.org/10.1016/j.jad.2017.10.023
Liang H, et al (2017) “In utero exposure to beta-2-adrenergic receptor agonist and attention-deficit/hyperactivity disorder in children. Our Child Adolesc Psychiatry:https://doi.org/10.1007/s00787-017-0956-4
Demontis D, et al (2017) “Discovery Of The First Genome-Wide Significant Risk Loci For ADHD.” bioRxiv:https://doi.org/10.1101/145581
Nielsen PR, et al (2016) “Associations Between Autoimmune Diseases and Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: A Nationwide Study” J Am Acad Child Adolesc Psychiatry:https://doi.org/10.1016/j.jaac.2016.12.010
Riglin L, et al (2016) ”Investigating the contribution of genetic risk variants to Attention Deficit/Hyperactivity Disorder trajectories in the general population” JAMA Psych: https://doi.org/10.1001/jamapsychiatry.2016.2817
Butt JH, et al (2016) “Beta-blockers for Exams Identifies Students at High Risk of Psychiatric Morbidity.” J Child Adolesc Psychopharmacol: https://doi.org/10.1089/cap.2016.0079
Bertelsen EN, et al (2016) “Childhood Epilepsy, Febrile Seizures, and Subsequent Risk of ADHD. Pediatrics: https://doi.org/10.1542/peds.2015-4654
Ottosen C, et al (2016) Gender differences in associations between attention-deficit/hyperactivity disorder and substance use disorder. J Am Acad Child Adolesc Psychiatr: https://doi.org/10.1016/j.jaac.2015.12.010
Dalsgaard S, et al (2015) “Effect of Drugs On the Risk of Injuries in Children with Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder - A Prospective Cohort Study.” Lancet Psychiatry. https://doi.org/10.1016/S2215-0366(15)00271-0
Dalsgaard S, et al (2015). Mortality in Children, Adolescents and Adults with Attention Deficit Hyperactivity Disorder - a nationwide cohort study. Lancet Psychiatry: https://doi.org/10.1016/s0140-6736(14)61684-6