Den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA)

Registerets formål Formålet med den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA-databasen) er at stille et datamateriale om personer og arbejdssteder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (fx personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed). Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Der findes mere end 200 variabler i databasen, herunder en lang række baggrundvariabler om personer. Desuden er det muligt at følge både personer og virksomheder over tid.
Registeransvarlig myndighed Danmarks Statistik
Kontakt Informationsservice og Bibliotek mail: bib@dst.dk, Telefon: 3917 3030
Population Databasen er en relationsdatabase. Den består af 12 datasæt med 12 forskellige populationer
Variable Personer: Køn, alder mv., Familie og husstand, Uddannelse, Beskæftigelse og erhvervserfaring, Arbejdsløshed, Indkomst.
Ansættelser: Stilling, heltid/deltid, Timeløn, Anciennitet, Ændring i ansættelse, Tilgang/afgang.
Arbejdssteder og firmaer: Oprettelsesår, Branche, beliggenhed mv., Ansatte og lønniveau, Identitet over tid (bevaret, nedlagt, oprettet).
Adgang til data Henvendelse til Danmarks Statistik. Dataudtræk fra IDA kan mod betaling stilles til rådighed for forskere i forskerplaceringsordningen. Data vil være anonymiseret (dvs. personnummer, adresse, arbejdsgivernummer, mv. er erstattet af et neutralt løbenummer på en sådan måde, at det stadig er muligt at følge personer og arbejdssteder over tid). Til trods for anonymiseringen vil datudtræk fra IDA stadig være omfattet af Danmarks Statistiks regler vedrørende diskretion og datasikkerhed - der er fortsat tale om individoplysninger. Det betyder bl.a., at udtrækket ikke må anvendes udenfor Danmarks Statistik.
Ajourføring Årlig
Kilde Det Centrale Oplysningsseddelregister (COR) fra Told- og Skattestyrelsen, Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister, Udannelsesstatistikregistret (UKM), Danmarks Statistiks Arbejdsklassifikationsmodul (AKM), Indkomststatistikregistret, Erhvervsbeskæftigelsen, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Danmarks Statistiks Arbejdsløshedsstatistikregister.
Tidsmæssig dækning 1980-
Referencer En udførlig beskrivelse af databasen findes i "IDA- en integreret database for arbejdsmarkedsforskning" (Danmarks Statistik, 1991), helt pdf HER. Der findes desuden 5 arbejdsnotater udarbejdet i forbindelse med opbygningen af IDA.